Hej Anders
Jeg har først set dit svar nu, tak for det.
Det forløb jeg var midt i da jeg skrev til dig, var opstart af medicinsk behandling. Hvilket jeg er droppet helt ud af, da det havde for mange bivirkninger.
Jeg er “damp” barn fra 70 erne, men har først fået en diagnose for 4 år siden. Alt det du fortæller om lyder så bekendt eller som taget ud af min hverdag.
Mange ting har jeg selv struktureret, for at få det bedste ud af hverdagen, arbejde osv.
Med undtagelse af mine følelser, som fra at være monster aggressiv er gået til at være fastlåst passiv, som med kasser med hængelås på billedet jeg fortalte om. Problemet er jo bare at det er også når der faktisk er nogen der vil mig det godt. Jeg har ikke formået at give det andre farver eller former, men har fået kigget i alle kasserne og fundet ud af hvorfor jeg reagerede som jeg gjorde. Jeg var og er stadig bange for hvordan det skal blive hvor det er uden hængelås, altså lige pludselig vælter jeg og så er det ikke altid de mest hensigtsmæssige tidspunkter eller mennesker der får min verden lige i krydderen uforberedt, og 5 min efter har jeg glemt det og kommer først i tanke om det dagen efter eller når jeg bliver ekskluderet i fællesskaber netop fordi låget ryger af i de forkerte situationer. Jeg øver mig, men bobler mig inde i min egen verden ubevist. Så lige nu arbejder jeg med at skabe nye skuffer i mit kognitive system til de kasser med hængelås, for ud kommer de ikke jeg skal lære at leve med dem. Jeg har fået hjælp hos psykolog til indholdet i kasserne men jeg tror accept af fortid og fornyelse i fællesskaberne til fremtiden, hjælper mig mere end medicinen ville kunne. Samt mit gode skema.
MVH Anne
